Skip to the content

Farligt affald

Farligt affald kan være mange forskellige ting. Det kan fx være visse rengøringsmidler og kemikalier. Det kan også være batterier, giftige malerrester, elpærer og forskellige former for elektronik.

Man siger, at det er farligt affald, fordi det kan skade mennesker eller naturen omkring os, hvis det ikke bliver behandlet på den helt rigtige måde, når du smider det ud. Det kan fx være giftigt materiale, brandfarligt eller måske indeholde sygdomme, hvis det kommer fra et hospital.