Skip to the content

Om Professor Skrald og skrotrobotterne

Bliv klogere på emballage, affald, genbrug og madspild

Hvem er Professor Skrald? Hvorfor elsker hun skrald og skrot? Hvad bruger hun det til? Hvad er Skrotrobotter, og hvem er Stella og Æske?  

I det hele taget - hvad er emballage, hvorfor bruger vi det, hvordan bruger vi det, kan det genbruges, og hvad sker der, når vi smider det ud?

Her på websitet kan du læse historien om Professor Skrald og skrotrobotterne og finde ud af, hvad emballage er, hvordan bliver den til, hvordan man bruger emballage til at mindske madspild, hvordan man kan sortere emballage, så en stor del kan blive genbrugt og hvorfor det er godt at genbruge. 

Websitet er lavet - til dels som et undervisningsmateriale og til dels som et materiale til højtlæsning til indskolingen eller derhjemme, men du kan også sagtens bruge websitet i andre sammenhænge.

Professor Skrald og skrotrobotterne er udgivet af Coop Skolekontakten. Forfatterne: Annika Øyrabø, Trine Agger, Tina Sakura Bestle og Bente Svane Nielsen. Koncept, design og illustrationer: Annika Øyrabø og Trine Agger. Film: Mellemsyn v. Andreas Vappula Nilsson. Grafisk design af websitet: MPixel Design Studio. 

Til læreren

Du kan bestille gratis undervisningsmaterialer og/eller bruge websitet i undervisningen. Websitet kan bruges som et selvstændigt undervisningsmateriale, men du kan også supplere med elevbogen. 

Formålet med undervisningsmaterialet er at gøre eleverne bevidste om, hvad emballage er, hvilken funktion emballage har, om hvad der sker, når vi smider emballage og affald ud, og hvorfor genbrug og genanvendelse er vigtigt. 

Både websitet og bogen er målrettet elever fra 1. til 3. klasse.

På skolekontakten.dk kan du bestille elevbøgerne. Se link nedenfor.

Materialerne er gratis. Du betaler blot for porto og pakning.

Copyright af Coop Skolekontakten @Coop Skolekontakten.

 

Bestil bogen

 

Hvorfor udarbejder Coop skolematerialer?

Formålet med Coop Skolekontaktens undervisningsmaterialer er at gøre børn og unge mere bevidste om, at de er forbrugere, og at deres valg har konsekvenser både for dem selv og deres omgivelser.

Det gælder således også brugen og genbrug af emballage.

Coop Skolekontakten er en del af Coops CSR-arbejde. Coop arbejder for et mere bæredygtigt og ansvarligt forbrug. Det gør vi både globalt, nationalt og i den lokale butik. En del af vores overskud går tilbage til samfundet gennem støtte til aktiviteter inden for sundhed, klima, miljø og etisk handel.

 

Kontakt

Kontakt Bente Svane Nielsen fra Coop Skolekontakten for yderligere info: bente.svane.nielsen@coop.dk