Tegn din egen mælkekarton
“Hvorfor findes der ikke en mælk med løver på?”, spørger Stella.
“Eller pandaer?” råber Æske.
Professor Skrald skubber sine briller på plads:
“Fordi det jo ikke er løve-mælk eller pandamælk, som vi kan købe. Det er vigtigt, at vi kan se på en em-bal-la-ge, hvad der er indeni.”
“Okay, men hvorfor ser mælke-kartonerne så ikke ens ud?” siger Stella.
Professor Skrald smiler. “Nogle folk køber den mælk, som de synes er flottest! Nogle kan lide en flot blomst, og andre kan måske bedst lide en ko. Andre køber bare den mælk, der for eksempel er mørke-blå. Så ved de, at det er sød-mælk.”
Hvad fortæller farven på mælken?
Hvad fortæller billedet på mælken?
Hvordan kan bog-sta-ver-ne se ud?
Hvordan skal billedet være på mælken?
Materiale til dig, som lærer eller forældre:
Samtaleidéer:
- Hvilke former og farver har mælkekartoner?
- Hvilke billeder og tegninger er der typisk på emballagen?
- Hvorfor er der billeder og tegninger på emballagen?
Aktiviteter:
- Kig på en mælkekarton. Hvad er den lavet af?
Opgaveark:
- Tegn din egen mælkekarton.